Confederation of Danish Industry in New York is seeking a new intern (in Danish)

Stillingsopslaget er på dansk, da Dansk Industri søger en dansktalende praktikant.

Internship hos Dansk Industri i New York med mulighed for fastansættelse

 

Om jobbet

Brænder du for eksport, forretningsudvikling og konsulentarbejde? Vil du være med til at hjælpe New York med at nå sit ambitiøse mål om CO2 reduktion og bæredygtig omstilling? Er du bosat i New York og vil gerne have et spændende arbejde indenfor den grønne dagsorden? Så er et internship hos Dansk Industri (DI) i New York måske noget for dig!

DI søger en dygtig praktikant til at bistå arbejdet med eksport af bæredygtige teknologier til det voksende marked i New York. Som led i et offentligt-privat samarbejde, har DI etableret ’Danish Cleantech Hub’, der arbejder for at fremme synligheden og kommercialiseringen af danske energi- og miljøteknologiske løsninger og produkter i New York.

Internshippet varer et år og er ulønnet, men DI giver et tilskud på USD 600/måned. Vi tænker langsigtet og hvis du er den rette person, er der mulighed for fast ansættelse efter praktikforløbet. Dette kræver dog, at du har arbejdstilladelse i USA.

 

Om dig

Vi søger en dynamisk person med erfaring og mod på at:

  • Analysere New Yorks markedspotentiale, eksisterende teknologiske løsninger og offentlige investeringer
  • Deltage på vegne af DI i seminarer, konferencer og offentlige begivenheder
  • Identificere og interagere med relevante samarbejdspartnere og aftagere af danske løsninger
  • Assistere ved danske virksomhedsbesøg og inspirationsture i New York
  • Udarbejde oplæg og præsentationer
  • Repræsentere DI ved møder med private og offentlige aktører
  • Bistå kontorets administrative opgaver.

Vi forventer at du:

  • Er færdig med din Bachelorgrad som minimum, inden for et relevant felt
  • Har interesse og forståelse for energi og bæredygtig teknologi
  • Er flydende på engelsk og dansk både mundtligt og skriftligt
  • Har relevant arbejdserfaring fra tidligere jobs
  • Er udadvendt, dygtig til formidling og tryg ved at tale med nye mennesker
  • Har arbejdstilladelse i USA
  • Kan tiltræde den 25. August 2014.

 

Om os
DIs strategiske satsning i USA, Danish Cleantech Hub, har fast repræsentation i New York. Vi er til stede med et team der består af en General Manager, en konsulent og to fuldtids praktikanter som er dybt integreret i den spændende og progressive byfornyelse som New York City i disse dage undergår. Derudover arbejder vi tæt sammen med vores ekspert kollegaer i Dansk Industris hovedkvarter i København.

 

Ansøgning

Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende ansøgning (max. 1 A4 side), CV og relevante papirer online til kontorchef Kinga Szabo kisz@di.dk, senest d. 23. juli.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe på +1 917-445-6674.

Posted on July 3, 2014 .